True

Foreningen Ordkraft

Mød en Ordkraft: Morten

Hvem er du, og hvad laver du, når du ikke er frivillig på Ordkraft?

Jeg hedder Morten og er tidligere praktiserende læge. Nu er jeg pensionist med lidt konsulentarbejde. Jeg bruger gerne min fritid på frivilligt arbejde som her, og det er andet år jeg er med.

Hvorfor blev du frivillig?

Jeg har været publikum i flere år og fik lyst til at bidrage mere aktivt, og det har været en rigtig god beslutning!

Hvad laver du som frivillig?

Jeg tæller gæster ind og sørger for, at alt kører ved dørene, jeg har mest været her ved scenerne i Biffen. Det er hyggeligt at møde folk og hjælpe med småting, samtidig med man er en del af værtskabet med alle de andre frivillige.

Din fedeste oplevelse?

Det er spændende at høre forfatterne fortælle om deres tilgang til arbejdet. Det er bare virkelig inspirerende at høre om alle de historier, og hvordan forfatterne er nået frem til deres historie.

Hør Morten fortælle om at være frivillig ved Ordkraft i videoen her:

 

Vil du være med på holdet? Så skriv en mail til ordkraft@aalborg.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!