True

Foreningen Ordkraft

Mød en Ordkraft: Diya

Hvem er du, og hvad laver du, når du ikke er frivillig på Ordkraft?

Jeg hedder Diya, studerer dansk på Aalborg Universitet og har valgt et valgfag i litteratursociologi. Det handler om forfatterskab og litteratur i praksis, så det passer perfekt at være frivillig her, så kunne jeg prøve faget og teorien af i virkeligheden.

Hvorfor blev du frivillig?

Jeg synes, litteraturfestivaler som Ordkraft er vigtige, og det er spændende at være med bag kulisserne. Det er noget, mange unge burde opleve, også selvom man ikke kender forfatterne på forhånd. Alle samtalerne er spændende.

Hvad laver du som frivillig?

Jeg tjekker armbånd og byder alle gæsterne velkommen. Alle de mange gæster er med til at give mig og de andre studerende fra Aalborg Universitet et billede af publikums alder og sammensætning, så vi kan blive klogere på, hvad der trækker folk til.

Din fedeste oplevelse?

Det er ret fedt bare at kunne dukke op og lære noget nyt, så hele oplevelsen her på Ordkraft har bare gjort mig meget nysgerrig og jeg har opdaget så mange forfatterskaber, som jeg ikke kendte og nu gerne vil vide mere om.

Hør Diya fortælle om at være frivillig ved Ordkraft i videoen her:

Vil du være med på holdet? Så skriv en mail til ordkraft@aalborg.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!