Hvem er du, og hvad laver du, når du ikke er frivillig på Ordkraft?
Jeg hedder Bente og har arbejdet hele mit liv med bøger i biblioteksverdenen. Nu er jeg frivillig her på Ordkraft for anden gang.
Hvorfor blev du frivillig?
Det føltes helt oplagt. Hvis jeg skulle engagere mig i noget frivilligt, måtte det være her.
Hvad laver du som frivillig?
Jeg er vagt ved salene, hvor jeg lukker gæster ind, hjælper med at finde det rigtige sted og sørger for, at alt glider. Det er også meget socialt, man kommer hurtigt i snak med både gæster og de andre frivillige.
Din fedeste oplevelse?
Jamen der er så mange og hele tiden, men i år var det fx at opleve Dy Plambeck i en fyldt sal med en virkelig rørende samtale. Jeg talte om den med alle, jeg mødte bagefter. Det er spændende, hvordan samtalerne bare fortsætter uden for alene
Hvad gør frivilligjobbet særligt?
Sammenholdet! Vi genkender hinanden på t-shirts og hjælper hinanden. Jeg kan ønske vagter og tider, og der er også sociale arrangementer bagefter, det er en hel pakke, der bare fungerer så godt.
Hør Bente fortælle om at være frivillig ved Ordkraft i videoen her:
Vil du være med på holdet? Så skriv en mail til ordkraft@aalborg.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!